Næssund Færgen

750 år med overfart ved “Næssund”

- den sidste klassiske Limfjordsfærge holder liv i den smukkeste genvej til Thy.

Hver dag året rundt forbinder den mere end 50 år gamle træfærge M/F Næssund Sydthy med Mors. Fra kl. 6.30 om morgenen (weekend kl. 9.30) til 18.10 om aftenen sejler færgen stille og roligt den lille kilometer over det smalle sund på ca. 7 minutter.

Med et forbrug på ca. 16 liter brændstof i timen, sejler den frem og tilbage 3 gange i timen dagen igennem. Og selvom overfarten er kort, har færgens venner indrettet Danmarks mindste Taxfree-shop med masser af gode tilbud fra de lokale producenter.

Krydstogter om aftenen

I sommerhalvåret rigges bildækket til med et særligt dæksly – og så drager vi afsted på krydstogt i den sydvestlige Limfjord, med både mad, musik og åben bar.

Du kan også leje færgen til dit helt eget lukkede arrangement, et særligt møde, en fest eller særlig idé – vi vil gerne lege med

Færgefarten drives i dag, som den eneste bilfærge i Danmark, af en forening, Næssundfærgens Venner, der på non-profit basis opretholder overfarten som en klassisk dansk genvejsfærge og bevarer den historiske bilfærge “Næssund” i aktiv virke.

Foreningen har ca. 500 medlemmer, et stærkt team af ca. 50 aktive frivillige og 4 fastansatte besætningsmedlemmer. Årligt nyder mere end 50.000 gæster turen på fjorden.

M/F Næssund blev i 2016 erklæret bevaringsværdig af Skibsbevaringsfonden.

Vil du støtte vores arbejde for at bevare færgeruten?

Så sejl med - gi’ et bidrag - og/eller bliv medlem

Se mere på www.næssundfærgensvenner.dk


Kontakt info

Næssund Færgen
Næssundvej
7960 Karby

+45 28 30 31 73
CVR-nr. 37507369


Når vi ikke er til Thy i Århus bor vi på

Næssund Færgen Næssundvej
7960 Karby

Næssund Færgen

Næssundvej
7960 Karby